Gadgetmaster

Søg
Close this search box.

Borderlands trailer er ligner fantastisk galskab

Nordisk Film Distribution har netop lanceret traileren til action- og adventure-film BORDERLANDS. Filmen er et opkog af den succesfulde Borderlands spilserie, som er solgt i mere end 77 millioner eksemplarer.

Galskab og stjerneskuespillere

Vi har set traileren, og den ligner ren galskab og action. Det kan selvfølgelig godt være farligt at bruge traileren som udgangspunkt til vores forventninger til filmen. For ind imellem oplever man, at traileren faktisk er langt bedre end filmen, og ville ønske, at nogen havde hyret trailer-instruktøren til at indspille filmen. Når det er sagt, så synes vi, at denne trailer ser så forrygende vanvittig ud, at det kun kan blive til en underholdende film. Listen over stjerneskuespillere er med til at løfte vores forventninger: Jamie Lee Curtis, Jack Black, Kevin Hart og ikke mindst hovedrollen form af en badass Cate Blanchett. 

De skal selvfølgelig ud i et hæsblæsende Borderlands-eventyr, hvor der ser ud til at være action fra start til slut. Vi er allerede overbevist og glæder os til filmen, og hvis du ser traileren, vil du nok også sætte kryds i kalenderen. Desværre varer der lidt, inden vi kan smide biografpengene efter filmen, for den har først premiere i august. 

Se traileren her:
 

Del artiklen

gadgets i indbakken

En gang om måneden