Gadgetmaster

Søg
Close this search box.

iPhone 15 får hurtigere opladning med USB-C

Med det tvungne skift til USB-C i den kommende iPhone 15-serie ventes Apple endelig at hale ind på konkurrenter som Samsung og OnePlus, når det kommer til opladningshastigheden. Konkurrenterne har efterhånden længe har tilbudt hurtigere opladning gennem USB-C-porten på deres telefoner og ifølge en ny rapport fra 9to5mac.com, vil de kommende iPhones potentielt komme til at understøtte opladningshastigheder på op til 35 watt. 

Fordi der endnu er tale om ubekræftede rygter, kan vi ikke sige noget om, hvorvidt det er alle modellerne i den kommende iPhone 15-serie, som vil få hurtigere opladning. Ifølge 9to5mac.com fortæller kilder i branchen, at ”mindst nogle af iPhone 15.-modellerne” vil få den hurtigere opladning.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Big-iPhone-15-discounts-expected-1024x512.jpeg

Fra 27 til 35 watt

De nuværende iPhone 14-modeller har en maksimal ladehastighed på 20 watt, mens Pro-modellerne kan lade med maksimalt 27 watt. Der følger ikke længere opladere med i salgsæskerne, og Apple har indtil videre anbefalet, at folk køber deres 20 watt oplader, for hurtig opladning af de nuværende iPhone-modeller. 

Sidste år introducerede virksomheden en ny 35W Dual USB-C-oplader, der er i stand til at genoplade alle nuværende iPhone-modeller med fuld hastighed. Taler rygterne sandt, vil iPhone 15 hermed kunne udnytte de fulde 35W, som denne specifikke oplader leverer (såfremt den ikke er tilsluttet en anden enhed).

Som en lille krølle på halen af historien må vi ikke glemme rygterne om, at Apple måske ville benytte sig af MFi-certificering (Made for iPhone/iPad) til at begrænse opladnings- og dataoverførselshastigheder, så de kun kunne bruges med godkendte enheder. Det bliver interessant at se, om Apple har skrottet den idé. Måske var det bare en and. Det håber vi i hvert fald på. 

Del artiklen

gadgets i indbakken

En gang om måneden