Gadgetmaster

Søg
Close this search box.

Masser af nyheder på vej til Xbox Series X|S og PC

2024 tegner til at blive et godt år for Microsoft og deres Xbox Series X|S.

Under en Developer Direct afholdt i sidste uge fik vi et mere dybdegående indblik i fem nye spil, der kommer på tværs af Xbox Series X|S, PC, Game Pass og/eller cloud senere i 2024.

Avowed – Efterår 2024 [Xbox Series X|S, PC, Cloud – Kommer til Game Pass]: Game Director Carrie Patel, Gameplay Director Gabe Paramo og Art Director Matt Hansen gav os et første kig på gameplayet i Obsidians kommende fantasy action RPG. Avowed fortsætter Obsidians karakteristiske stil med at skabe spil med dybe temaer og spillervalg på forkant.

Senua’s Saga: Hellblade II – Den 21. maj, 2024 [Xbox Series X|S, PC, Cloud – Kommer til Game Pass]: Ninja Theory tog os med bag kulisserne i deres studie i Cambridge for at tage et kig på Senuas Saga: Hellblade II, hvor vi mødte nogle fra holdet og lærte mere om håndværket bag deres nye titel, som nu er I sidste stadie af sin udvikling. Du kan slutte dig til Senua på hendes nye mission, den 21. maj, hvor spillet fra dag ét vil kunne spilles via Game Pass.

Visions of Mana – Sommer 2024 [Xbox Series X|S, PC]: I en overraskende optræden sluttede SQUARE ENIX sig til showet for at præsentere Visions of Mana, det første nye hovedindslag i serien i 15 år, og dennes debut på Xbox-platformen. Serieproducenten Masaru Oyamada præsenterede et smugkig på det fantastiske nye RPG-spil, og delte gameplay og optagelser fra bag kulisserne. Spillet bliver lanceret i sommeren 2024.

Ara: History Untold – Efterår 2024 [PC – Kommer til Game Pass]: Under Developer Direct debuterede Oxide Games med helt ny gameplay og delte et overblik over de vigtigste funktioner, der kommer til Ara: History Untold. Lær mere om dette innovative nye historiske, store strategispil I det dybdegående interview med designdirektør Michelle Menard. Spillet udkommer til efteråret på pc og med PC Game Pass.

Indiana Jones and the Great Circle – Kommer I 2024 [Xbox Series X|S, PC – Kommer til Pass]: Indiana Jones and the Great Circle blev officielt afsløret under Developer_Direct med over 13 minutters gameplay og kommentarer fra udviklerne. Denne nye rejse med den legendariske arkæolog i hovedrollen kommer fra det prisvindende team hos MachineGames – folkene bag Wolfenstein: The New Order og Wolfenstein: The New Colossus – i samarbejde med Lucasfilm Games og produceret af Bethesda Game Studios’ Todd Howard. For mere information besøg Bethesda.net.

Du kan læse meget mere om de kommende spil og få det fulde overblik, hvis du hopper et smut forbi Microsoft egen side om Developer Direct.

Det finder du HER

Del artiklen

gadgets i indbakken

En gang om måneden